Jeg er sognepræst her i byen, og det har jeg altid været glad for. Men for kort tid siden skete der noget slemt og mystisk i min kirke. Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro, eller hvad jeg skal gøre. Derfor skriver jeg nu dette læserbrev til avisen - i håb om, at nogen kan hjælpe.

 

Som præst hjælper jeg jo af og til elever fra skolerne i området, når de har brug for noget information om kirken og om det historiske til opgaver eller oplæg. I de sidste par uger har jeg haft besøg af en gruppe på 6 elever, som var i gang med en projektopgave om den kristne kulturarv. De havde en del spørgsmål, som jeg hjalp dem med. Desuden fik de lov til at sidde og arbejde i kirken om eftermiddagen efter skoletid. Her diskuterede de, søgte informationer, ringede rundt til folk og skrev på opgaven. De var nogle søde og lidt nørdede unger, der virkelig gik op i projektopgaven. 

 

Men den anden dag, da jeg gik over for at låse kirken, fik jeg et chok. De 6 børn lå på kirkebænkene. De havde åbne øjne og trak vejret, men det var helt umuligt at komme i kontakt med dem, selvom jeg råbte højt og ruskede i dem. Jeg slog alarm på 112 og ringede også til skolen, der kontaktede deres forældre. Nu ligger de på hospitalet og er stadig i en slags coma. Det er, som om deres bevidsthed eller sjæl er et helt andet sted henne - og det kun er deres kroppe, der ligger tilbage på sygehuset. Politiet tror, at de kan have taget stoffer; men det tror jeg ikke på. Det var nogle helt almindelige og fornuftige børn. Der er sket et eller andet mystisk, det er jeg sikker på! Men jeg kan ikke gennemskue, hvad der ligger bag. Deres skoletasker står stadig her i kirken. Jeg har kikket i taskerne, og der er nogle ret sære ting i dem. Men jeg kan ikke få det til at give mening. Jeg er ikke så god til sådan noget med gåder og mysterier. 

 

Jeg har på fornemmelse, at hverken politiet eller de dygtige læger og sygeplejersker kan hjælpe her. Der skal noget andet til. Jeg ved bare ikke hvad. 

​

Med venlig hilsen

Præsten

​